Det kan være svært at gennemskue priser på en hjemmeside. Hvorfor er der så stor forskel på prisen på en hjemmeside, som udefra set indeholder nøjagtigt det samme? Det kan være lidt af en jungle. Nogle hjemmesider koster 2.500kr mens andre koster 100.000kr! Lidt af et spring må man sige.
Det er op til den enkelte webdesigner, hvilken pris der skal sættes, ud fra hvad der bliver leveret. Der ligger ofte mange elementer, tanker og timer i at udvikle et webdesign. En hjemmeside er ikke bare grafik og kodning. Den skal have et formål. Som kunde lægger man en investering i en hjemmeside, fordi man håber at kunne hive pengene hjem igen på de kunder, man får ved at blive fundet via sin hjemmeside.
De tanker som ligger til grund for en hjemmeside er:
- Analyse af kundens målgruppen. Hvem henvender hjemmesiden sig til. Designet skal tilpasses den enkelte kunde i forhold til dennes behov og ønsker.
- Responsivt design: i dag skal en hjemmeside tilpasse sig alle skærmtyper. Det er som oftest noget temaet, som man designer i, gør automatisk, men der skal altid en masse små justeringer til, før det bliver 100% godt. Og løbende i den proces skal hjemmesiden testes i alle browsers for at sikre, at det ser godt ud.
- Der skal vælges skrifttyper, farver og designelementer, så hjemmesiden bliver lækker at se på, men også brugervenlig. Man skal sætte sig ind i målgruppens behov og tanker og hvordan de vil interagere med hjemmesiden.
- Sidst men ikke mindst skal der sættes tid af til løbende kommunikation mellem webdesigner og dig som kunde for at sikre, at du får det bedst mulige produkt.
Som du kan se, kommer en ordentlig hjemmeside derfor til at koste nogle penge. Undlader man disse punkter kan du godt få en meget billig hjemmeside, men så er der ingen garanti for, at hjemmesiden bliver en salgskanal for dig og kommer til at tjene pengene ind igen.
Det er derfor meget vigtigt at gøre op med sig selv, hvad man ønsker for sin nye hjemmeside, og gøre sig klart at en god hjemmeside ofte vil koste penge, men at det vil være en investering i sidste ende, fordi du vil få flere kunder.
Her kan du se mine priser på en hjemmeside og hvad der er indeholdt i processen.
Jeg tager mit arbejde meget seriøst og vil kun give mine kunder det absolut bedste. Derfor går jeg ikke ned på kvalitet og derfor koster en hjemmeside det den koster!